Hej Bloggen. Johanne Tølbøll og Anna Vi kan se et mønster i uddannelse og holdning,ligesom bourdieu ser vi at den procentdel af befolkningen med lav kapital stemmer socialistisk, mens dem med høj kapital stemmer mere liberalt.
Det kan klart aflæses at der er en større andel af blå stemmer i den højere uddanede grupper, da en lavere skat vil være dem til gavn, sa de har høje indtægter. Eksempelvis kan man se på liberal alliance som har nogen af de højeste uddanelser, og en masse erhversuddanede. Vi kan også se en kollosal andel af DF's stemmer er erhvervsuddanede, som er den gruppe (eks landmænd, tømrer) man forbinder med traditioner. Dette kunne være fordi denne gruppe følte at disse traditioner var truet af indvandrerstrømmen.
Hos de lavere uddannede er Dansk Folkeparti meget større end hos de med en længere uddannelse. Det kan blandt andet være fordi mange lavtuddanede afhænger af velffærdsstaten, eller evt. ud af globaliserings, fordi at de lavtuddannede også bor med indvandrer osv.
De erhvervsuddannet (HHX/HTX) stemmer på de "liberale" partier som V og I. Det kan være fordi de oftest vil være ansat i den private sektor og vil gavne af liberal politik.
De højtuddannede, med høj kulturel kapital, stemmer på de partier med (tradtitionelt) venstreorienteret værdipolitik, som fx I, Å, Ø.
Pierre Bourdieus teori om livstil, siger noget om vores politiske valg ud fra vores kulturelle kapital (eller uddannelses niveau). Man kan påstå ud fra tabellen at folk med en længerevarende uddannelse stemmere værdipolitisk venstre. Derudover stemmer folk i erhvervsfaglig uddannelse værdipolitisk til højre. Dem i socialgruppe 5 (med grund/folkeskoleuddannelse) stemmer hovedsageligt fordelingspolitisk til ventre. Dette kan hænge sammen med, at de godt vil have en større sikkerhed på arbejdsmarkedet.
Så vi kan godt sige noget om politiske valg ud fra kulturel kapital.
Som Bourdieu siger, kan det ses i tabellen, at de værdipolitisk venstreorienterede har et højt uddannelsesniveau, mens værdipolitisk højreorienterede har et forholdsvist lavt uddannelsesniveau. Her er Alternativet og Dansk Folkeparti gode eksempler, Å med langt flest højtuddannede vælgere og DF med lavere uddannede vælgere. Som Bourdieu mener, har det den kulturelle kapital altså indflydelse på ens holdning
Befolkningsgrupperne med høj kulturelkapital stemmer mest liberalt, grundet deres løn som de gerne vil beholde i egen lomme. De føler ikke at arbejdsløse og andre på overførelsesindkomst "fortjener" at få del i deres hårdt tjente penge. Befolkningsgrupperne med lavere kulturelkapital stemmer mere socialt, da nyder godt af velfærdssamfundet og ikke ønsker det ændret. Erhvervsfaglige uddannede mennesker har en tendens til at stemme værdipolitisk til højre. - Johanne L. og Matilde
Man kan se at folk med lange uddannelser stemmer mere på partier med et liberalistisk syn. Tendensen er, at højere uddannede, altså folk med en stor kulturel kapital, stemmer mere på partier med et liberalistisk syn. En anden tendens er, at erhvervsuddannede stemmer mere på partier med et socialistisk syn f.eks. Social demokraterne. Så hvis man ikke har en kulturel kapital på størrelse med de vælger som stemmer på partier med et liberalistisk syn, så stemmer man mere på socialistisk orienteret partier ift. Den økonomiske del.
Hvis man følger idealtyperne, vil folk med lønmodtagerlivsstil stemme på arbejderpartier, selvstændige vil stemme på liberale partier, og folk med karrierelivsformen vil stemme blandet.
De partier, som de flest med folkeskoleuddannelser stemmer på, er Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Alle partierne synes om velfærdsstaten, og kan godt betegnes som røde. Deres vælgere vil gerne have støtte. Man må antage, at disse folk har en lønmodtagelivsstil. De partier der har færrest vælgere i denne gruppe er Radikale Venstre, Konservative og Liberale Alliance. Disse partier er mere liberale.
Folk med forsker uddannelser stemmer mest på Liberale Alliance, Alternativet og Radikale Venstre. Disse partier er liberale, og deres vælgere vil derfor have en mindre stat og lavere skatte. Man må antage, at disse vælgere har en karriereorienteret og en selvstændig livvstil. De partier med færrest vælgere i denne gruppe er Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiske og Enhedslisten. Disse partier er mere socialistiske.
Vi kan se, at dem med høj kulturel kapital har tendens til at stemme værdipolitisk venstreorienteret. Samtidig har de en tendens til at stemme mere eller mindre liberalt. Dette gør de fordi at mange af dem bliver ansat i den private sektor. Mange af dem ser globaliseringen som en god ting. Derfor har et parti enhedslisten ikke så mange stemmer fra højtuddannede, da de er et socialistisk parti. Samtidig kan vi se, at folk som har en kort uddannelse eller er ufaglærte har tendens til at stemme venstreorienteret fordelingspolitisk. Dette gør de fordi, at de vil gavne dem mest, med en høj velfærd og et socialt sikkerhedsnet.
Hvis man kigger på idealtyperne (lønmodtageren, den selvstændige livsform og karrierelivsformen.), så vil lønmodtageren stemme på de socialistiske partier. Dem med den selvstændige livsform vil stemme på de mere liberalistiske partier. Dem med karrierelivsformen vil stemme blandet. De partier, som har de fleste med grund- og folkeskoleuddannelser er Socialdemokraterne, DF og Enhedslisten. Disse partier er mere "røde", og man må derfor antage, at disse folk har en lønmodtagerlivsstil. De partier, som har de færreste med grund- og folkeskoleuddannelser er Radikale, Konservative og Liberale. Disse partier er mere liberale. De partier, som har de fleste med en Forskeruddannelse er Konservative, Liberal Alliance og Alternativet. Disse partier er liberale. De partier, som har de færreste med en Forskeruddannelse er SF, DF, Socialdemokraterne og Enhedslisten. Disse partier er mere socialistiske.
Vi kan se at folk med lav kulturel kapital har en tendens til at stemme Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Det er det der vil gøre bedst gavn for dem. Da de har brug for støtten fra staten. Værdi politik betyder meget. Globalisering er ikke en god ting. Da f.eks polske arbejdere er mindre lønnet og derfor en bedre arbejdskraft i forhold til Løn.
Dem med lange videre gående uddannelser stemmer til venstre for værdipolitik, da globalisering er en god ting. De kan arbejde i alle lande.
Vi kan konkludere at jo højre du kommer med værdipolitik. Jo lavere kulturel kapital har du.
Hej Bloggen.
SvarSletJohanne Tølbøll og Anna
Vi kan se et mønster i uddannelse og holdning,ligesom bourdieu ser vi at den procentdel af befolkningen med lav kapital stemmer socialistisk, mens dem med høj kapital stemmer mere liberalt.
Det kan klart aflæses at der er en større andel af blå stemmer i den højere uddanede grupper, da en lavere skat vil være dem til gavn, sa de har høje indtægter. Eksempelvis kan man se på liberal alliance som har nogen af de højeste uddanelser, og en masse erhversuddanede. Vi kan også se en kollosal andel af DF's stemmer er erhvervsuddanede, som er den gruppe (eks landmænd, tømrer) man forbinder med traditioner. Dette kunne være fordi denne gruppe følte at disse traditioner var truet af indvandrerstrømmen.
SvarSletModellen antyder at de med erhvervsfaglige udannelser stemmer værdipolitisk mod højre, og de fra social klasse 5 stemmer værdipolitisk mod venstre.
SvarSlet-Emma-Sofie
Hos de lavere uddannede er Dansk Folkeparti meget større end hos de med en længere uddannelse. Det kan blandt andet være fordi mange lavtuddanede afhænger af velffærdsstaten, eller evt. ud af globaliserings, fordi at de lavtuddannede også bor med indvandrer osv.
SvarSletDe erhvervsuddannet (HHX/HTX) stemmer på de "liberale" partier som V og I. Det kan være fordi de oftest vil være ansat i den private sektor og vil gavne af liberal politik.
De højtuddannede, med høj kulturel kapital, stemmer på de partier med (tradtitionelt) venstreorienteret værdipolitik, som fx I, Å, Ø.
- Sune
Pierre Bourdieus teori om livstil, siger noget om vores politiske valg ud fra vores kulturelle kapital (eller uddannelses niveau). Man kan påstå ud fra tabellen at folk med en længerevarende uddannelse stemmere værdipolitisk venstre. Derudover stemmer folk i erhvervsfaglig uddannelse værdipolitisk til højre. Dem i socialgruppe 5 (med grund/folkeskoleuddannelse) stemmer hovedsageligt fordelingspolitisk til ventre. Dette kan hænge sammen med, at de godt vil have en større sikkerhed på arbejdsmarkedet.
SvarSletSå vi kan godt sige noget om politiske valg ud fra kulturel kapital.
- Jonas
SletSom Bourdieu siger, kan det ses i tabellen, at de værdipolitisk venstreorienterede har et højt uddannelsesniveau, mens værdipolitisk højreorienterede har et forholdsvist lavt uddannelsesniveau. Her er Alternativet og Dansk Folkeparti gode eksempler, Å med langt flest højtuddannede vælgere og DF med lavere uddannede vælgere. Som Bourdieu mener, har det den kulturelle kapital altså indflydelse på ens holdning
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletBefolkningsgrupperne med høj kulturelkapital stemmer mest liberalt, grundet deres løn som de gerne vil beholde i egen lomme. De føler ikke at arbejdsløse og andre på overførelsesindkomst "fortjener" at få del i deres hårdt tjente penge. Befolkningsgrupperne med lavere kulturelkapital stemmer mere socialt, da nyder godt af velfærdssamfundet og ikke ønsker det ændret. Erhvervsfaglige uddannede mennesker har en tendens til at stemme værdipolitisk til højre.
SvarSlet- Johanne L. og Matilde
Man kan se at folk med lange uddannelser stemmer mere på partier med et liberalistisk syn. Tendensen er, at højere uddannede, altså folk med en stor kulturel kapital, stemmer mere på partier med et liberalistisk syn.
SvarSletEn anden tendens er, at erhvervsuddannede stemmer mere på partier med et socialistisk syn f.eks. Social demokraterne. Så hvis man ikke har en kulturel kapital på størrelse med de vælger som stemmer på partier med et liberalistisk syn, så stemmer man mere på socialistisk orienteret partier ift. Den økonomiske del.
Hvis man følger idealtyperne, vil folk med lønmodtagerlivsstil stemme på arbejderpartier, selvstændige vil stemme på liberale partier, og folk med karrierelivsformen vil stemme blandet.
SvarSletDe partier, som de flest med folkeskoleuddannelser stemmer på, er Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Alle partierne synes om velfærdsstaten, og kan godt betegnes som røde. Deres vælgere vil gerne have støtte. Man må antage, at disse folk har en lønmodtagelivsstil.
De partier der har færrest vælgere i denne gruppe er Radikale Venstre, Konservative og Liberale Alliance. Disse partier er mere liberale.
Folk med forsker uddannelser stemmer mest på Liberale Alliance, Alternativet og Radikale Venstre. Disse partier er liberale, og deres vælgere vil derfor have en mindre stat og lavere skatte. Man må antage, at disse vælgere har en karriereorienteret og en selvstændig livvstil.
De partier med færrest vælgere i denne gruppe er Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiske og Enhedslisten. Disse partier er mere socialistiske.
Vi kan se, at dem med høj kulturel kapital har tendens til at stemme værdipolitisk venstreorienteret. Samtidig har de en tendens til at stemme mere eller mindre liberalt. Dette gør de fordi at mange af dem bliver ansat i den private sektor. Mange af dem ser globaliseringen som en god ting. Derfor har et parti enhedslisten ikke så mange stemmer fra højtuddannede, da de er et socialistisk parti. Samtidig kan vi se, at folk som har en kort uddannelse eller er ufaglærte har tendens til at stemme venstreorienteret fordelingspolitisk. Dette gør de fordi, at de vil gavne dem mest, med en høj velfærd og et socialt sikkerhedsnet.
SvarSletHvis man kigger på idealtyperne (lønmodtageren, den selvstændige livsform og karrierelivsformen.), så vil lønmodtageren stemme på de socialistiske partier. Dem med den selvstændige livsform vil stemme på de mere liberalistiske partier. Dem med karrierelivsformen vil stemme blandet.
SvarSletDe partier, som har de fleste med grund- og folkeskoleuddannelser er Socialdemokraterne, DF og Enhedslisten. Disse partier er mere "røde", og man må derfor antage, at disse folk har en lønmodtagerlivsstil. De partier, som har de færreste med grund- og folkeskoleuddannelser er Radikale, Konservative og Liberale. Disse partier er mere liberale.
De partier, som har de fleste med en Forskeruddannelse er Konservative, Liberal Alliance og Alternativet. Disse partier er liberale. De partier, som har de færreste med en Forskeruddannelse er SF, DF, Socialdemokraterne og Enhedslisten. Disse partier er mere socialistiske.
Vi kan se at folk med lav kulturel kapital har en tendens til at stemme Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Det er det der vil gøre bedst gavn for dem. Da de har brug for støtten fra staten. Værdi politik betyder meget. Globalisering er ikke en god ting. Da f.eks polske arbejdere er mindre lønnet og derfor en bedre arbejdskraft i forhold til Løn.
SvarSletDem med lange videre gående uddannelser stemmer til venstre for værdipolitik, da globalisering er en god ting. De kan arbejde i alle lande.
Vi kan konkludere at jo højre du kommer med værdipolitik. Jo lavere kulturel kapital har du.
Mvh Andreas Ole. Cecilia Hansen og Oliver Tirsbæk
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSlet