Hvordan kan vi forklarer den øgede levealder som grupperne har oplevet fra 1987-2009? I jeres forklaring skal i inddrage en sociologisk teori/teoretiker. (oplæg på bloggen senest kl. 11.05)
Alle grupperne har oplevet en øget levealder, det er dog tydeligt at se, at grupperne med høj kulturel og økonomisk kapital har oplevet en betydeligt større stigning end grupperne med lavere kapital. Det er sket fordi, man i det senmoderne samfund ligger større vægt på kulturel kapital. Når vi har højere kulturel kapital, er vi mere omstillingsparate, og kan derfor lettere følge med den øgede hastighed af ændringer i samfundet. Det kræver større generelle kompentencer frem for de specifikke kompetencer, da man der har den omstillingsparathed der er brug for. Deres omstillingsparathed og sundere livsstil gør at de har færre livsstilssygdomme, som blodpropper, diabetes osv. Grupperne med lavere kapitaler, kan ikke følge med i det senmoderne samfund, og har en dårligere livsstil, som gør, at de har flere sygdomme og lavere levealder.
PGA. tekniske problemer er det ovenstående svar til det andet spørgsmål.
Vi lever længere på grund at økonomisk vækst og et forbedret sundhedsystem, dygtigere læger og øget viden om farlige sygdomme. Vækst giver folk flere penge mellem hænderne, og dermed råderum (sammen med oplysning om sygdom) til en sund livstil, som giver længere levealder.
Giddens Øget refleksivitet - det enkelte individ skal overveje og træffe sine egne valg og skabe sin identitet ud fra de valg. Selvom man er i en lav social klasse, så tager man nogle valg for ens egen sundhed og livsstil. Øget individualisering har gjort at vi lever længere i dag.
Ud fra tabellen kan vi se, at personer med høj økonomisk / kulturel kapital lever længere eksempelvis ufaglærte. Økonomisk velstillede lever ''bedre'' end personer fra laveste kvartil; sundere livsstil, sundere valg. Personer med lav kulturel og økonomisk kapital kan jf. Baumann beskrives om vagabonder i samfundet. De har lav omstillingsparathed i forhold til de hurtige ændringer i det senmoderne samfund, hvorfor de er mindre attraktive på arbejdsmarkedet - dette fører til lav økonomisk kapital, som jf. første sætning fører til kortere levetid. - Johanne T, Emil og Andreas
Vi lever i et videnssamfund, og flere arbejder i den tertiære sektor. Vores arbejde er derfor mere stillesiddende. Vi har også fået et bedre sundhedsvæsen. I det senmoderne samfund sker der ifølge Giddens en aftraditionalisering, og vi er ikke længere bundet ar normer og værdier. Vi kan selv vælge hvordan vi vil forme vores vil. Der er en øget refleksivitet, så selv om man lever i en lav socialgruppe, kan man vælge at leve sundt. Johannes, Madeline og Josephine
Levealderen er øget hos alle grupperne. Det er fordi teknologien blevet. I videnssamfundet er fysisk arbejde heller ikke så meget et krav og derfor bliver folk ikke "slidt op" på samme måde. Medierne i det senmoderne gør det lettere for borgerne at forstå som Luhmann snakker om. Giddens mener at fordi vi ikke længere er holdt nede af strukturen i samfundet, kan individet (i alle social grupper) træffe de korrekte valg fordi viden er stor og tilgænelig for alle.
Alle grupperne har oplevet en øget levealder, det er dog tydeligt at se, at grupperne med høj kulturel og økonomisk kapital har oplevet en betydeligt større stigning end grupperne med lavere kapital. Det er sket fordi, man i det senmoderne samfund ligger større vægt på kulturel kapital. Når vi har højere kulturel kapital, er vi mere omstillingsparate, og kan derfor lettere følge med den øgede hastighed af ændringer i samfundet. Det kræver større generelle kompentencer frem for de specifikke kompetencer, da man der har den omstillingsparathed der er brug for. Deres omstillingsparathed og sundere livsstil gør at de har færre livsstilssygdomme, som blodpropper, diabetes osv. Grupperne med lavere kapitaler, kan ikke følge med i det senmoderne samfund, og har en dårligere livsstil, som gør, at de har flere sygdomme og lavere levealder.
SvarSlet- Anna, Kynde, Oliver og Matilde
SletPGA. tekniske problemer er det ovenstående svar til det andet spørgsmål.
SletVi lever længere på grund at økonomisk vækst og et forbedret sundhedsystem, dygtigere læger og øget viden om farlige sygdomme. Vækst giver folk flere penge mellem hænderne, og dermed råderum (sammen med oplysning om sygdom) til en sund livstil, som giver længere levealder.
Undskyld. God ost.
Giddens
SvarSletØget refleksivitet - det enkelte individ skal overveje og træffe sine egne valg og skabe sin identitet ud fra de valg. Selvom man er i en lav social klasse, så tager man nogle valg for ens egen sundhed og livsstil. Øget individualisering har gjort at vi lever længere i dag.
Luna, Johanne og Regner
SletUd fra tabellen kan vi se, at personer med høj økonomisk / kulturel kapital lever længere eksempelvis ufaglærte. Økonomisk velstillede lever ''bedre'' end personer fra laveste kvartil; sundere livsstil, sundere valg. Personer med lav kulturel og økonomisk kapital kan jf. Baumann beskrives om vagabonder i samfundet. De har lav omstillingsparathed i forhold til de hurtige ændringer i det senmoderne samfund, hvorfor de er mindre attraktive på arbejdsmarkedet - dette fører til lav økonomisk kapital, som jf. første sætning fører til kortere levetid.
SvarSlet- Johanne T, Emil og Andreas
Vi lever i et videnssamfund, og flere arbejder i den tertiære sektor. Vores arbejde er derfor mere stillesiddende.
SvarSletVi har også fået et bedre sundhedsvæsen.
I det senmoderne samfund sker der ifølge Giddens en aftraditionalisering, og vi er ikke længere bundet ar normer og værdier. Vi kan selv vælge hvordan vi vil forme vores vil.
Der er en øget refleksivitet, så selv om man lever i en lav socialgruppe, kan man vælge at leve sundt.
Johannes, Madeline og Josephine
Levealderen er øget hos alle grupperne. Det er fordi teknologien blevet. I videnssamfundet er fysisk arbejde heller ikke så meget et krav og derfor bliver folk ikke "slidt op" på samme måde. Medierne i det senmoderne gør det lettere for borgerne at forstå som Luhmann snakker om. Giddens mener at fordi vi ikke længere er holdt nede af strukturen i samfundet, kan individet (i alle social grupper) træffe de korrekte valg fordi viden er stor og tilgænelig for alle.
SvarSletJayaseelan, Emma-Sofie og Sune