Se indslaget og undersøg om indslaget bruger en funktionalistisk eller klasseteoretisk begrundelse for ulighed. Diskuter hvad der kan gøres for at bekæmpe uligheden i sundhed (13.30)
I indslaget burger de en klasseteoretisk begrundelse for ulighed, fordi dem der har det økonomisk sværest også er dem der ikke har overskud til at tænke på sundhed. For at bekæmpe uligheden i sundhed kan man indkalde alle borgere til et årligt sundhedstjek med løbende mål de skal nå indenfor deres egen sundhed. Madeline, Anna og Johanne T
Den bruger en funktionalistisk begrundelse til at beskrive uligheden. Lise Müller siger at ens sundhed fx er bestemt af hvilket job man har, da man derved har bedre muligheder og mere overskud til at træffe gode valg.
I indslaget bliver ulighed problematiseret, og ikke nævnt som en selvfølge af samfundets struktur. Uligheden i Ishøj bliver bragt op som en problemstilling, som skal løses af det offentlige. Der bliver nævnt at infrastruktur og fritidstilbud skal forbedre, for at motivere en sundere livsstil. Da folk har forskellige adgang til vigtige ressourcer, er der en forskel mellem den med høj og lav kapital. Dem med høj kapital har en sundere livsstil, som resultat af deres overskud. Dem med lav kapital står over for nogle andre udfordringer (f.eks økonomi), som stresser dem og derfor er sund livsstil nedprioriteret.
Indslagets løsningsmetoder indkludere bedre fritidsaktiviteter, og bedre infrastruktur der giver borgerne bedre chance og mulighed for at være sunde.
Udsagnene der fremgår i telefoninterviewet med Lise Müller er klassisk klasse- /konfliktteoretiske, hun problematiserer at der er skel i sundhed der er mellem højt- og lavtuddannede. Hun mener løsninger på uligheden i sundhed kunne være statslig indgriben i sundhedsmæssige uvaner, f.eks. i form af flere cykelstier og kampagne-baserede tiltag.
Vi mener, at ulighed i sundhed kan bekæmpes ved at 1) lave usynlige incitamenter til sund livsstil i form af f.eks. en bilist-fjendtlig infrastruktur der favoriserer cyklister og gågængere, 2) robotarme der tager cigaretter ud af munden på kæderygere på hvert gadehjørne, 3) sundere mad på offentlige institutioner
Indslaget bruger en klasseteoretisk begrundelse for ulighed. Lise Müller nævner, at ens sundhed er betinget af, hvor man bor, hvilke omgivelser man bor i, hvilken uddannelse og hvilket arbejde man har, og hvorvidt man har råd og overskud til at skabe sig ordentlige rammer, og at dette er et problem. Samtidig er det også funktionalistisk, da hun mener, at nogle jobs er bedre at have end andre, og at dette har indflydelse på ens sundhed.
Indslaget bruger i større en funktionalistisk begrundelse for ulighed i Ishøj - hun henviser bl.a. til, at de personer med lange uddannelser har flere resurser tilgængelige via deres højere lønninger, der skaber bedre rammer for dem selv. De ryger også mindre end personer med korte eller ingen uddannelser i Ishøj kommune, hvilket hun ikke problematiserer i forhold til de ''rige'', men mere et problem i forhold til de lavtlønnede.
Jeg mener der bliver brugt en funktionalistisk begrundelse for ulighed. Da Lise Müller nævner at ens helbred kan være bestemt af hvilken og hvor lang en uddannelse man har, og hvilket job man har. Line Müller mener at man ved en højere uddannelse og bedre job, er mere villig til at tage vare på sit helbred og at man har flere ressourcer.
Hun snakker om, at dit arbejde påvirker din livsstil. Der bruges derfor en funktionalistisk teori. Folk med gode uddannelse og job har bedre sundhed, da de har mere overskud i budgettet til at købe sunde ting, og de har mere overskud til at tænke på sundhed, da de ikke vil have problemer med økonomien, og derfor kan lægge mere fokus på sundhed.
Uligheden fremstilles dog problematisk, og hun snakker om, at dit job har indflydelse på dit helbred, og der bruges derfor også klasseteori.
I indslaget burger de en klasseteoretisk begrundelse for ulighed, fordi dem der har det økonomisk sværest også er dem der ikke har overskud til at tænke på sundhed. For at bekæmpe uligheden i sundhed kan man indkalde alle borgere til et årligt sundhedstjek med løbende mål de skal nå indenfor deres egen sundhed.
SvarSletMadeline, Anna og Johanne T
Den bruger en funktionalistisk begrundelse til at beskrive uligheden. Lise Müller siger at ens sundhed fx er bestemt af hvilket job man har, da man derved har bedre muligheder og mere overskud til at træffe gode valg.
SvarSletI indslaget bliver ulighed problematiseret, og ikke nævnt som en selvfølge af samfundets struktur. Uligheden i Ishøj bliver bragt op som en problemstilling, som skal løses af det offentlige. Der bliver nævnt at infrastruktur og fritidstilbud skal forbedre, for at motivere en sundere livsstil. Da folk har forskellige adgang til vigtige ressourcer, er der en forskel mellem den med høj og lav kapital. Dem med høj kapital har en sundere livsstil, som resultat af deres overskud. Dem med lav kapital står over for nogle andre udfordringer (f.eks økonomi), som stresser dem og derfor er sund livsstil nedprioriteret.
SvarSletIndslagets løsningsmetoder indkludere bedre fritidsaktiviteter, og bedre infrastruktur der giver borgerne bedre chance og mulighed for at være sunde.
Johannes, Emil og Jonas
Udsagnene der fremgår i telefoninterviewet med Lise Müller er klassisk klasse- /konfliktteoretiske, hun problematiserer at der er skel i sundhed der er mellem højt- og lavtuddannede. Hun mener løsninger på uligheden i sundhed kunne være statslig indgriben i sundhedsmæssige uvaner, f.eks. i form af flere cykelstier og kampagne-baserede tiltag.
SvarSletVi mener, at ulighed i sundhed kan bekæmpes ved at 1) lave usynlige incitamenter til sund livsstil i form af f.eks. en bilist-fjendtlig infrastruktur der favoriserer cyklister og gågængere, 2) robotarme der tager cigaretter ud af munden på kæderygere på hvert gadehjørne, 3) sundere mad på offentlige institutioner
Sune, Regner og Bror
SletIndslaget bruger en klasseteoretisk begrundelse for ulighed. Lise Müller nævner, at ens sundhed er betinget af, hvor man bor, hvilke omgivelser man bor i, hvilken uddannelse og hvilket arbejde man har, og hvorvidt man har råd og overskud til at skabe sig ordentlige rammer, og at dette er et problem. Samtidig er det også funktionalistisk, da hun mener, at nogle jobs er bedre at have end andre, og at dette har indflydelse på ens sundhed.
SvarSletIndslaget bruger i større en funktionalistisk begrundelse for ulighed i Ishøj - hun henviser bl.a. til, at de personer med lange uddannelser har flere resurser tilgængelige via deres højere lønninger, der skaber bedre rammer for dem selv. De ryger også mindre end personer med korte eller ingen uddannelser i Ishøj kommune, hvilket hun ikke problematiserer i forhold til de ''rige'', men mere et problem i forhold til de lavtlønnede.
SvarSleti større grad :)
SletJeg mener der bliver brugt en funktionalistisk begrundelse for ulighed. Da Lise Müller nævner at ens helbred kan være bestemt af hvilken og hvor lang en uddannelse man har, og hvilket job man har. Line Müller mener at man ved en højere uddannelse og bedre job, er mere villig til at tage vare på sit helbred og at man har flere ressourcer.
SvarSletHun snakker om, at dit arbejde påvirker din livsstil. Der bruges derfor en funktionalistisk teori. Folk med gode uddannelse og job har bedre sundhed, da de har mere overskud i budgettet til at købe sunde ting, og de har mere overskud til at tænke på sundhed, da de ikke vil have problemer med økonomien, og derfor kan lægge mere fokus på sundhed.
SvarSletUligheden fremstilles dog problematisk, og hun snakker om, at dit job har indflydelse på dit helbred, og der bruges derfor også klasseteori.